E-læring og Open Access
Hvad er Open Access?
Open Access betegner digitaliseret materiale – typisk videnskabelige tekster – der publiceres online, er 'gratis' og uden adgangsbegrænsninger. I forskningssammenhæng anvendes overordnet to modeller for Open Access‑publicering.
Den første model er 'selv-arkivering i repositories', dvs. institutionelle eller faglige arkiver, som typisk drives af universiteter eller forskningsinstitutioner. Her kan forskere deponere deres arbejde som preprints eller postprints. Indhold i repositories er ofte ikke fagfællebedømt, og deponeringen kan ske sideløbende med publicering i traditionelle tidsskrifter.
Den anden model er publicering i Open Access‑tidsskrifter. Disse tidsskrifter fungerer som almindelige videnskabelige tidsskrifter, men adskiller sig ved at give fri adgang til artiklerne uden krav om abonnement, registrering eller betaling. Mange Open Access‑tidsskrifter anvender fagfællebedømmelse på samme måde som konventionelle tidsskrifter. Og nogle Open Access tidsskrifter kræver en 'APC - article payment charge' for at få lov at udgive.
Open Access og ophavsret
Open Access-materiale er meget tit beskyttet af ophavsret. Ophaverne til tekster, der publiceres i Open Access repositories og Open Access tidskrifter, skal give samtykke til at deres tekster placeres der, og de beholder selv ophavsretten. Altså betyder Open Access ikke, at der er totalt fri adgang til teksterne. Teksterne er frit tilgængelige til at blive læst og citeret, og de må også downloades, gengives og linkes til på måder, som ophavsretten normalt forhindrer. Men det er ophaveren selv, der via en open–content licens – for eksempel en Creative Commons licens – bestemmer i hvilken grad han eller hun fraskriver sig rettigheder. Open Access repositories og tidskrifter kan også rumme tekster som er i public domain, hvor ophavsretten er udløbet.
En uddannelsesinstitution, der ønsker, at dens ansatte skal publicere og udgive deres værker i Open Access, kan normalt ikke ensidigt gennemtvinge ordningen uden en aftale derom. Det vil krænke deres ophavsret.
Kontakt UBVA for nærmere rådgivning. Se kontaktoplysninger på www.ubva.dk.
Hvem kan bruge Open Access publicering?
Alle, der er ophavere til noget, kan vælge at publicere via Open Access kanaler.
Hvad kan publiceres med Open Access modellen?
I dag bruges Open Access-publicering især til videnskabelige artikler (pre-prints og post-prints), men det kan også bruges til arbejdspapirer, afhandlinger, undervisningsmateriale, billede- og lydfiler, datafiler med videre.
Hvad kan ikke publiceres med Open Access modellen?
Open Access publicering fungerer kun optimalt ved digitaliseret materiale.
Open Access og e-læring
Man kan bruge Open Access publiceret materiale i e-læring uden at søge om tilladelse.
Fordele og ulemper ved Open Access-publicering
Fordelene ved Open Access er, at det øger tilgængeligheden af ny viden, både for specialister og for offentligheden. Det sparer i et vist omfang samfundet for penge, fordi forskningsinstitutionerne ikke skal betale for adgang til videnskabelige artikler i Open Access.
Ulempen ved Open Access er, at når læsere ikke betaler for adgang til publikationer, forsvinder udgivernes primære indtægtskilde. Der skal dermed findes nye måder at gøre udgivelserne økonomisk levedygtige, og dette har for eksempel betydet, at forfattere somme tider skal betale udgiverne for at få udgivet deres artikler, jv. ovenfor, hvor de to Open Access publiceringsveje forklares.
Hvem bruger Open Access publicering?
Det gør en lang række universiteter og udgivere af videnskabelige tidsskrifter og databaser. For eksempel Harvard University, Cornell University, Copenhagen Business School, DTU, Oxford University Press, Public Library of Science og BioMed Central.
Forfattet af
