E-læring og Open Access
Hvad er Open Access?
Open Access er en benævnelse, man bruger om digitaliserede tekster eller andet materiale, der publiceres online, gratis og uden adgangsbegrænsning. I forskningssammenhæng er der overordnet set to modeller for Open Access publicering. Den ene er ’repositories’, som er en slags online arkiver for forskning. Typisk vil det være universiteter eller andre forskningsinstitutioner, der er værter for repositories. Formålet med at have dem er, at institutionernes forskere lægger artikler deri – enten ’preprints’ eller ’ postprints.’ Repositories er tit uden ’peer–review’ – altså fagfællebedømmelse – og artikler deri kan sideløbende være publiceret i et tidsskrift. Den anden model for Open Access publicering er publicering i Open Access-tidsskrifter. Det begreb dækker over online tidsskrifter, hvor den eneste forskel fra andre tidsskrifter er, at der er åben adgang – med andre ord, at der ikke kræves abonnement, registrering, gebyr, eller lignende.
Mange Open Access-tidsskrifter har fagfællebedømmelse på de artikler, der bliver bragt i dem.
Open Access og ophavsret
Open Access-materiale er meget tit beskyttet af ophavsret. Ophavsmændene til tekster, der publiceres i Open Access repositories og Open Access tidskrifter, skal give samtykke til at deres tekster placeres der, og de beholder selv ophavsretten. Altså betyder Open Access ikke, at der er totalt fri adgang til teksterne. Teksterne er frit tilgængelige til at blive læst og citeret, og de må også downloades, gengives og linkes til på måder, som ophavsretten normalt forhindrer. Men det er ophavsmanden selv, der via en open–content licens – for eksempel en Creative Commons licens – bestemmer i hvilken grad han eller hun fraskriver sig rettigheder. Open Access repositories og tidskrifter kan også rumme tekster som er i public domain, hvor ophavsretten er udløbet.
En uddannelsesinstitution, der ønsker, at dens ansatte skal publicere udgive deres værker i Open Access, kan normalt ikke ensidigt gennemtvinge ordningen uden en aftale med lærerne. Det vil krænke deres ophavsret.
Kontakt UBVA for nærmere rådgivning. Se kontaktoplysninger på www.ubva.dk.
Hvem kan bruge Open Access publicering?
Alle, der er ophavsmænd til noget, kan vælge at publicere via Open Access kanaler.
Hvad kan publiceres med Open Access modellen?
I dag bruges Open Access-publicering især til videnskabelige artikler (pre-prints og post-prints), men det kan også bruges til arbejdspapirer, afhandlinger, undervisningsmateriale, billede- og lydfiler, datafiler med videre.
Hvad kan ikke publiceres med Open Access modellen?
Open Access publicering fungerer kun optimalt ved digitaliseret materiale.
Open Access og e-læring
Man kan bruge Open Access publiceret materiale i E-læring uden at søge om tilladelse.
Fordele og ulemper ved Open Access-publicering
Fordelene ved Open Access er, at det øger tilgængeligheden af ny viden, både for specialister og for offentligheden. Det sparer i et vist omfang samfundet for penge, fordi forskningsinstitutionerne ikke skal betale for adgang til videnskabelige artikler i Open Access.
Ulempen ved Open Access er, at når læsere ikke betaler for adgang til publikationer, forsvinder udgivernes primære indtægtskilde. Der skal dermed findes nye måder at gøre udgivelserne økonomisk levedygtige, og dette har for eksempel betydet, at forfattere somme tider skal betale udgiverne for at få udgivet deres artikler.
Hvem bruger Open Access publicering?
Det gør en lang række universiteter og udgivere af videnskabelige tidsskrifter og databaser. For eksempel Harvard University, Cornell University, Copenhagen Business School, Oxford University Press, Public Library of Science og BioMed Central.
Forfattet af
