Særligt om retten til undervisningsmateriale

Nogle danske skoler ønskede at pålægge de ansatte lærere at levere undervisningsmateriale til en e-læringsplatform. Platformen hvilede på et system, hvor de skoler, der abonnerede på at kunne bruge platformen til undervisningsbrug, skulle levere en vis mængde undervisningsmateriale til platformen. Til gengæld kunne de abonnerende skoler frit bruge alt materiale på platformen.

UBVA vurderede, at undervisningsmateriale normalt er ophavsretligt beskyttet. Det gælder f.eks. PowerPoint-slides, handouts, øvelsesopgaver, quizzer, billeder, m.m.

Ophavsretlig beskyttelse indebærer, at den, der har ophavsretten, har eneret til at tillade eller forbyde at andre foretager en række handlinger. Det drejer sig om at fremstille eksemplarer af materialet, at sprede eller vise fysiske eksemplarer af materialet, og at fremføre materialet. At gøre beskyttet materiale tilgængeligt på en internetplatform er blandt andet en fremførelse.

I mangel af udtrykkelig aftale tilhører ophavsretten den ansatte. Ophavsretten kan dog overgå til arbejdsgiveren ifølge de almindelige regler om ophavsret i ansættelsesforhold. De regler siger, at arbejdsgiveren kun får de dele af ophavsretten, der var nødvendige for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed, på det tidspunkt, hvor den ansatte skabte værket. Det betød, at skolerne kun måtte blive ved med at bruge lærernes undervisningsmateriale på de måder, de plejede. Da det ikke var skolernes sædvanlige virksomhed at pålægge lærerne at uploade deres undervisningsmateriale til e-læringsportalen, var den del af ophavsretten ikke gået over til skolen. Hvis skolerne gjorde det alligevel, ville det være en ophavsretskrænkelse.

Det var desuden uden betydning, om skolerne indgik aftaler med leverandøren af e-læringsportalen om, at lærere, der uploadede undervisningsmateriale til portalen, afgav deres ophavsret. Skolerne kunne nemlig ikke gyldigt forpligte lærerne igennem aftaler med tredjeparter.

Skolerne var også ud fra almindelige ansættelsesretlige principper forhindret i at pålægge lærerne at lægge deres undervisningsmateriale ud på e-læringsportalen. Det er en basal ansættelsesretlig grundregel, at arbejdsgivere ikke ensidigt kan ændre ansættelsesforholdet på væsentlige måder. Det kræver en aftale med de ansatte, eller at arbejdsgiveren foretager ændringen med individuelt opsigelsesvarsel. UBVA bemærkede i den forbindelse, at en aftalemæssig ordning med lærerne om afgivelse af ophavsrettigheder muligvis kun ville kunne etableres ved en kollektiv overenskomst med lærernes faglige organisation. Det ville afhænge af, hvor omfattende en afgivelse af ophavsrettigheder, der var tale om, og dermed af, med hvilken vægt ophavsrettens tidligere placering hos de enkelte lærere havde indgået som forudsætning for den eksisterende landsdækkende læreroverenskomst.

• Ansættelsesforhold
• arbejde
• ophavsret

En institution var i gang med at udvikle et kompendie til undervisningsbrug, som bl.a. eksterne personer skulle bidrage til. Institutionen ville gerne vide, hvordan den skulle indgå aftale med de eksterne bidragsydere om ophavsrettighederne til materialet. UBVA bemærkede indledningsvist, at det også ville være en god idé at indgå aftaler med de interne artikelskribenter og henviste til materiale herom, herunder om ophavsrettigheder i ansættelsesforhold. For så vidt angår de ophavsretlige aftaler med de eksterne fagforfattere var hverken UBVA’s modelaftaler vedr. undervisningsmateriale eller UBVA’s Forlagsaftale om videnskabelige og populærvidenskabelige værker umiddelbart direkte anvendelige på institutionens specifikke situation. UBVA oplyste, at en aftale i den givne situation i hvert fald burde indeholde bestemmelser/afsnit om, hvem aftalens parter er, om hvilke rettigheder, der er overdraget, om institutionens mulighed for at ændre artiklen (da det var relevant), om navngivning af den specifikke forfatter, om eventuelt billedmateriale, der måtte indgå i artiklerne, samt underskrifter og dato. UBVA gav et eksempel på, hvordan sådanne bestemmelser/afsnit kunne se ud. Hvis de eksterne fagforfattere fik honorar/betaling for at bidrage med artiklen, hvilket der ikke var oplyst om, burde det også reguleres i kontrakten.

• Overdragelse af ophavsrettigheder
• undervisningsmateriale
• aftaler om ophavsrettigheder

En lærer spurgte, hvilke rettigheder hun havde til egne undervisningsmaterialer, der var udviklet som led i hendes ansættelse som underviser.

UBVA henviste til, at der på visse uddannelsesinstitutioner er indgået aftaler (lokalaftaler), som regulerer ophavsretten. I almindelighed går sådanne aftaler ud på, at skolen fortsat får mulighed for at benytte de af underviseren skabte materialer, når underviseren forlader skolen. På samme tid reguleres det ofte også, hvorvidt underviseren fortsat kan benytte sine undervisningsmaterialer på en ny institution. I øvrigt henvistes til gennemgangen på UBVA.dk af ”Hvad siger loven”.

• Rettigheder til undervisningsmateriale
• undervisere
• aftaler om værksudnyttelse
• skoler

En uddannelseskonsulent ved en uddannelsesinstitution havde udviklet et omfattende sæt e-læringsmateriale til brug i e-kurser. Konsulenten havde fået betaling i henhold til en resultatlønsaftale, der gav ham ret til en del af uddannelsesinstitutionens profit fra e-kurserne. Det var blandt andet udsigten til at få bonus i henhold til resultatlønsaftalen, der gjorde, at han lavede e-læringsmaterialet, som han i meget vidt omfang havde måttet bruge sin fritid på. Uddannelsesinstitutionen opsagde dog efter noget tid resultatlønsaftalen, og indgik i stedet en arbejdstidsaftale med de øvrige underviseres tillidsrepræsentant. Konsulenten selv var ikke fagligt organiseret.

UBVA vurderede, at e-læringsmaterialet var ophavsretligt beskyttet, og at ophavsretten tilhørte konsulenten, medmindre den var overgået til uddannelsesinstitutionen ifølge efter de ophavsretlige regler om ophavsret i ansættelsesforhold. De sidstnævnte regler siger, at en arbejdsgiver kun får de dele af ophavsretten, der var nødvendig for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor arbejdstageren lavede værket. Uddannelsescenteret havde ikke udvikling af e-kurser som en del af dets normale arbejdsopgaver. Det havde dog indgået en særlig ordning med konsulenten, hvorefter konsulenten fik bonus til gengæld for de indtægter, kurserne gav uddannelsesinstitutionen. Den del af ophavsretten, der gik ud på at bruge e-læringsmaterialet på e-kurserne, var dermed betinget overgået til uddannelsesinstitutionen. Det betød, at uddannelsesinstitutionen havde ret til at bruge e-læringsmaterialet, men kun hvis den betalte bonus til konsulenten i henhold til resultatlønsaftalen.

Uddannelsesinstitutionen kunne i øvrigt ikke ændre ansættelsesaftalen med konsulenten igennem en aftale med tillidsrepræsentanten, da konsulenten ikke var fagligt organiseret. Uddannelsesinstitutionen kunne derfor ikke ensidigt ændre konsulentens ansættelsesaftale fra en resultatlønsaftale til en arbejdstidsaftale.

UBVA vurderede på den baggrund, at uddannelsesinstitutionen havde krav på at bruge e-læringsmaterialet, også hvis konsulenten skiftede job, men kun hvis den til gengæld opfyldte sin del af aftalen, og betalte konsulenten den bonus, han havde krav på. Hvis den ikke betalte bonus, ville det derfor være en ophavsretskrænkelse at bruge materialet. Det ville berettige konsulenten til erstatning, vederlag og godtgørelse, ligesom uddannelsesinstitutionen ville risikere at ifalde straf.

• Ansættelsesforhold
• arbejde
• sædvanlig virksomhed
• tekst
• undervisning
• undervisningsmateriale
• § 1, stk. 1

Et dansk gymnasium ønskede at indføre en personalepolitik, hvorefter de ansatte på gymnasiet overdrog deres ophavsrettigheder til gymnasiet. Der havde ikke hidtil været indgået nogen aftaler om overdragelser af den slags.

UBVA oplyste, at ophavsretten i mangel af aftale kan overgå til arbejdsgiveren efter de almindelige regler om ophavsret i ansættelsesforhold. De regler siger, at det kun er de dele af ophavsretten, der var nødvendig for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed, på det tidspunkt, hvor den ansatte skabte værket, der går over til arbejdsgiveren. Retten til Edb-programmer går dog automatisk over til arbejdsgiveren, medmindre andet er aftalt.

Da det ikke var en del af gymnasiets sædvanlige virksomhed at udnytte de ansattes undervisningsmateriale, blev ophavsretten til det hos de ansatte. Hvis skolen alligevel indførte en personalepolitik om overdragelse af de ansattes ophavsret til materialet, ville det være en krænkelse af de ansattes ophavsrettigheder.

Krænkelser indebærer en ret til rimeligt vederlag, erstatning og godtgørelse, ligesom den, der krænker, kan idømmes straf. Derudover kan krænkende eksemplarer kræves inddraget og destrueret.

• Aftale
• ansættelsesforhold
• arbejdsgiver
• undervisningsmateriale
• krænkelse
• § 1, stk. 1
• § 2

En dansk styrelse havde ansat 60 interne undervisere til at varetage efteruddannelses- og kursusvirksomheden ved den del af den offentlige forvaltning, som styrelsen vedrørte. Styrelsen ønskede i den forbindelse oplyst, hvem der havde ophavsretten til undervisningsmaterialet, når der inkluderet i lønnen var en i forvejen fastsat forberedelsestid til hver undervisningstime.

UBVA oplyste, at ophavsretten i mangel af aftale er hos underviseren selv, medmindre andet følger af de almindelige regler om ophavsret i ansættelsesforhold. De regler siger, at arbejdsgiveren kun får de dele af ophavsretten, som var nødvendig for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor den ansatte skabte værket. Styrelsen kunne derfor alene fortsætte med at bruge undervisningsmaterialet på de måder, den plejede. Nye former for udnyttelse ville kræve en aftale med de ansatte.

UBVA anbefalede, at styrelsen indgik en aftale med de ansatte om de former for udnyttelse, styrelsen gerne ville kunne foretage med undervisningsmaterialet.

• Ansættelsesforhold
• undervisningsmateriale
• § 1
• § 2

To undervisere var forfattere til en lærebog, der blev brugt i deres undervisning ved et dansk universitet. Underviserne havde på et tidspunkt fundet bogen forældet som lærebog, og havde derfor lavet et kompendium baseret på bogen, som de havde bedt en betjent på universitetet om at trykke et antal eksemplarer af. Kompendiet skulle sælges til de studerende. Efterfølgende ophørte undervisernes ansættelse ved universitetet. Universitetet ville dog fortsat gerne kunne fremstille eksemplarer af kompendiet trods undervisernes fratrædelse. En dansk forening spurgte på undervisernes vegne, om universitetet kunne fortsætte med at gøre det uden tilladelse fra underviserne.

UBVA vurderede at kompendiet var ophavsretligt beskyttet, og oplyste, at ophavsretten til faglitteratur skabt af universiteters videnskabelige personale er hos de ansatte selv, medmindre ophavsretten er gået over til universitetet. Ophavsretten kan overgå ved udtrykkelig aftale eller ifølge de almindelige regler om ophavsret i ansættelsesforhold. Sidstnævnte siger, at arbejdsgiveren kun får de dele af ophavsretten, der var nødvendig på det tidspunkt, hvor den ansatte skabte værket. Da der ikke var indgået nogen aftale, fandt UBVA derfor, at underviserne havde ophavsretten til kompendiet, medmindre universitetet kunne dokumentere, at den havde som en del af sin almindelige praksis at fremstille og udgive de ansattes værker uden deres samtykke, da kompendiet blev lavet. Det var ikke blevet dokumenteret over for UBVA, at universitetet havde sådan praksis.

Universitetet kunne derfor kun fremstille og udgive kompendiet efter undervisernes fratrædelse, hvis underviserne samtykkede. Sådant samtykke kunne eventuelt betinges af betaling.

• Ansættelsesforhold
• faglitteratur
• undervisningsmateriale
• universitet