Ophavsretten beskytter bl.a. bøger, musik, billedkunst, film, fotografier, radio- og tv-udsendelser, hjemmesider, databaser m.m.
De ophavsretlige regler står først og fremmest i ophavsretsloven.
Når noget er ophavsretligt beskyttet, er der en række ting, der kræver tilladelse fra den, der har ophavsretten. Man må f.eks. ikke fremstille eksemplarer af en beskyttet bog eller lægge et beskyttet stykke musik til download på internettet uden tilladelse.
Der er dog også en række situationer, hvor man gerne må bruge ophavsretligt beskyttet materiale uden at spørge om lov. Man må bl.a. citere fra litteratur og musik, dvs. låne en lille bid af et værk og bruge det i sit eget værk. Og man må gerne tage en kopi til sig selv af en musik-cd. Hvis der er indgået aftale om det med Copydan, må lærere også gerne bruge beskyttet materiale i undervisningen i et vist omfang. Hvis skolen er omfattet af en aftale med VISDA, må lærere og elever i vid udstrækning bruge ophavsretligt beskyttede billeder i undervisningen, fx billeder som er fundet via en internetsøgning, og som bruges i opgaver og afleveringer.
Ophavsmænd kan aftale, at andre skal have del i deres ophavsret. Forfattere giver f.eks. noget af deres ophavsret videre til forlag, når de udgiver bøger der. Det sker også, at retten til værker, der er skabt af ansatte ophavsmænd som led i deres arbejde for en arbejdsgiver, kan gå over til arbejdsgiveren.
Det, og mere til, kan man læse om i UBVAs gratis e-bog Ophavsret for begyndere.
Her på www.ubva.dk kan man også tilmelde sig et af vores gratis kurser i ophavsret eller se vores årlige ophavsretssymposier som web-tv.
Opfindelser kan beskyttes efter patentloven eller brugsmodelloven.
Det er en betingelse, at man har skabt en opfindelse, som er ny og adskiller sig væsentligt fra, hvad der før har været kendt.
Læs mere om, hvordan man får beskyttelsen, i Ebbe Johansens e-bog Patenter for opfindere og iværksættere.
Se også artiklen Skal jeg offentliggøre min opfindelse af Kirstine N. Hvid og Anders Heebøll-Nielsen, bragt i Awapatent i Danmark, september 2010.
Mange opfindelser laves af ansatte, mens de arbejder for en arbejdsgiver. Arbejdsgiveren har så somme tider ret til at få rettighederne til opfindelsen.
Hvis opfinderen er forsker ved en forskningsinstitution, står reglerne i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner.
Hvis opfinderen arbejder et andet sted end ved en forskningsinstitution, f.eks. i en privat virksomhed, står reglerne i lov om arbejdstageres opfindelser.
Læs mere om den førstnævnte lov i Jens Schovsbos gratis e-bog “Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner“.
Og læs mere om lov om arbejdstageres opfindelser i Mads Bryde Andersens gratis e-bog “Lov om arbejdstageres opfindelser – med kommentarer“.
Firmaet “Høiberg, European patent & trademark attorneys” har givet tilladelse til UBVAs linking til deres patentguides, se nærmere her:
1. Patent Guide, How to patent your inventions
2. Medicon Valley Patent Guide: How to patent pharma, biotech & mediecotech inventions
Herudover publicerer Høiberg løbende en række artikler som publiceres på deres hjemmeside.
I gamle dage foregik undervisning ved universiteter og andre læreanstalter ved hjælp af tavle og kridt og pædagogiske eksempler.
I dag bliver det derimod mere og mere udbredt at tilbyde undervisning via e-læring. Det foregår typisk ved, at underviseren lægger digitalt undervisningsmateriale af den ene eller den anden art ud til de studerende på inter- eller intranet. Det kan dreje sig om tekst, billeder, PowerPoint-slides, digitale kompendier m.m.
Mange steder optager man også undervisningen og webcaster den.
Meget af det undervisningsmateriale, det kan være relevant at bruge i e-læringssammenhæng, er beskyttet af ophavsretsloven. Der er derfor en række situationer, hvor man skal have tilladelse, før man må bruge det.
Desuden har undervisere nogle rettigheder, når det kommer til webcast af deres undervisning.
Læs, se og hør mere om de juridiske regler om e-læring på UBVAs informationshjemmeside www.undervislovligt.dk.
Og læs mere om de juridiske aspekter i forbindelse med webcast i vores artikel om webcast af undervisning.
Meget af det materiale, der kan være relevant at bruge i undervisning, er beskyttet af ophavsret. Det gælder f.eks. tekster, fotografier, film, tegninger, quizzer, computerprogrammer, PowerPoint-slides, øvelsesopgaver, rettevejledninger m.m.m.
Hvis materialet er lavet af en underviser ansat ved en undervisningsinstitution, er spørgsmålet, om det er underviseren eller institutionen, der har ophavsretten.
Retten til computerprogrammer, som ansatte har lavet i tjenesten, tilhører institutionen, ophavsretslovens § 59.
Retten til filmoptagelser, lydoptagelser og databaser også er i vidt omfang hos institutionen i henhold til ophavsretslovens §§ 66-60 og 71.
Når det derimod drejer sig om andre former for undervisningsmateriale, herunder tekster, tegninger, grafik, fotografier, billeder, musik, PowerPoint-slides og filmværker, der afspejler kreativitet fra underviserens side, er ophavsretten som udgangspunkt hos underviseren, medmindre andet er aftalt mellem underviseren og institutionen. Hvis ikke der er en aftale, kan institutionen kun bruge værkerne på den måde, der var nødvendig for dens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor værkerne blev skabt. Det følger af almindelige regler om ophavsret i ansættelsesforhold.
Læs mere i UBVAs informationsbog Ophavsret for begyndere kapitel 7 afsnit K og kapitel 10 afsnit L. Bogen ligger gratis til download her. Se også Brinck-Jensen/Rosenmeier/Schovsbo/Sommer, Ansattes immaterielle rettigheder, København 2013 kap. II.C.5. og II.H.
Reglerne om ophavsret i ansættelsesforhold betyder, at uddannelsesinstitutioner i vidt omfang er nødt til at få aftaler med de ansatte, hvis de ønsker at bestemme, hvad der skal ske med undervisningsmaterialet. Derimod kan en institution som udgangspunkt f.eks. ikke kræve, at de ansatte skal uploade deres undervisningsmateriale til en central database, sådan så deres kolleger kan genbruge materialet. Institutionen vil som udgangspunkt også være afskåret fra at tillade andre institutioner at bruge materialet. Det vil nemlig i vidt omfang være en ny virksomhed, der afviger fra den, som institutionen havde på det det tidspunkt, hvor værkerne blev skabt. Og det strider mod de ansattes ophavsret, medmindre der er en aftale med dem.
En række uddannelsesinstitutioner investerer store resurser i at udvikle egne digitale e-læringsforløb, bl.a. som led i “blended learning” o.l. Nogle steder har man etableret egentlige e-læringsenheder, hvor professionelt personale står klar til at hjælpe de ansatte med at føre deres e-læringsplaner ud i livet. De pågældende institutioner ønsker til gengæld at få del i de ansattes ophavsret til materialet. Det skyldes blandt andet, at de pågældende institutioner gerne ser, at de ansatte kan videndele og genbruge hinandens materiale. Desuden må institutionerne opleve det som uacceptabelt, at ansatte, der får nyt job, kan tage alt deres materiale med og sagsøge deres tidligere arbejdsplads for ophavsretskrænkelse, hvis den bliver ved med at bruge det materiale, som den selv har været med til at betale for.
De pågældende uddannelsesinstitutioner har derfor brug for aftaler med de ansatte, der giver dem del i deres ophavsret.
UBVA anbefaler, at der bliver indgået den slags aftaler. Det mest hensigtsmæssige er, hvis skolens ledelse indgår aftalerne med undervisernes tillidsrepræsentanter. Men det er vigtigt, at aftalerne får et indhold, som både tager hensyn til uddannelsesinstitutionerne og underviserne.
Blandt andet er det centralt, at underviserne selv beholder retten til deres bøger. Desuden er det vigtigt set fra undervisernes synspunkt, at de kan få deres navn fjernet fra undervisningsmateriale, de ikke vil lægge navn til, eller at de har en rimelig adgang til at genbruge eget undervisningsmateriale, hvis de får job et nyt sted.
UBVA rådgiver gerne om, hvad der skal stå i aftaler. Kontakt os via kontaktformularen.
Der er indgået aftaler om undervisernes ophavsret på en lang række undervisningsinstitutioner, herunder professionshøjskoler, erhvervsskoler og universiteter.
Der er forskel på, hvilke aftaler det er relevant at indgå på forskellige institutioner.
Mange institutioner investerer store beløb i at udvikle e-læringforløb. Somme tider er institutionerne i et konkurrenceforhold til andre institutioner, og de ønsker at kunne videresælge undervisningsmaterialet, uden at andre institutioner skal kunne bruge det gratis. Den slags institutioner har brug for aftaler, der overfører en række af undervisernes rettigheder til dem, men lader underviserne beholde visse af rettighederne. Der er bl.a. indgået aftaler af den art på en række erhvervsskoler og professionshøjskoler, herunder Aarhus Købmandsskole, EUC Vest, CELF, KEA, TEC, UCSJ, UC Lillebælt m.fl.
Andre institutioner er ikke på samme måde i et konkurrenceforhold til andre institutioner. De ser bare gerne, at underviserne skal kunne dele hinandens materiale. Bortset fra det betyder det ikke noget for dem, om materialet kommer uden for de pågældende institutioner. Det gælder bl.a. en række gymnasier mm. De har brug for aftaler, der siger, at underviserne kan genbruge hinandens materiale, og lader underviserne beholde deres rettigheder i øvrigt.
På universitetsområdet gør der sig det særlige gældende, at undervisningsmaterialet i vidt omfang er forskningsbaseret, og ofte vil materialet stamme fra, eller på sigt komme til at indgå i, videnskabelige publikationer, herunder artikler og videnskabelige monografier. Det er en central del af den akademiske frihed, at forskere selv bestemmer, hvor, hvornår og hvordan de publicerer. Det er derfor vigtigt, at universitetsundervisere bevarer samme kontrol med deres undervisningsmateriale, som de har i forhold til videnskabelige publikationer. Det indebærer, at underviserne selv bør vurdere, i hvilket omfang de ønsker at dele materiale frembragt med henblik på egen undervisning. Når det kommer til materiale frembragt med henblik på mere almen anvendelse uden for egen undervisning, f.eks. eksamensopgaver eller e-læringsforløb, hvor der medvirker skiftende undervisere, bør der imidlertid være adgang til mere fri deling. Lignende betragtninger kan være relevante i relation til andre uddannelsesinstitutioner, hvor undervisningen er forskningsbaseret.
UBVA har lavet tre modelaftaler, som passer på de forskellige tilfælde. Desuden har UBVA og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) i foråret 2019 offentliggjort en fælles vejledende aftaletekst specielt beregnet til brug på erhvervsskoler og erhvervsgymnasier (“DEG-aftalen”). Se mere om DEG-aftalen her.
UBVAs modelaftaler er ændret i 2020, bl.a. så de spiller bedre sammen med DEG-aftalen. Ændringerne indebærer bl.a., at modelaftale 1 i meget vidt omfang svarer indholdsmæssigt til DEG-aftalen, og at både modelaftale 1 og 2 nu ligesom DEG-aftalen gør det muligt at institutionerne tillader undervisningsmateriale brugt på andre institutioner, som de samarbejder med.
UBVA anbefaler, at:
Uanset om man bruger den ene eller den anden aftaletype, følger det af almindelige arbejdsretlige principper, at aftalerne kan opsiges. Hvis udviklingen løber fra den aftale, man har indgået, er der derfor mulighed for at lave den om igen.
Aftaler om ophavsretten til undervisningsmateriale kan evt. sige, at uddannelsesinstitutionerne kan videresælge undervisningsmateriale til forlag. DEG-aftalen og UBVAs modelaftale 1 siger f.eks., at institutionerne kan udgive de ansattes undervisningsmateriale på forlag, hvis de ansatte er enige i det. De ansatte har så krav på at få del i indtægterne fra salget.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at offentligt drevne skoler i vidt omfang vil være afskåret fra at drive egentlig forlagsvirksomhed i konkurrence med de kommercielle forlag. Det skyldes bl.a. konkurrenceretlige regler om forbud mod statsstøtte mv. Kontakt UBVA for nærmere rådgivning.