Akademisk frihed og ansvarlig forskningspraksis
Der er i dag et stort og stigende fokus på de juridiske regler og videnskabsetiske normer, der gælder for forskning ved danske forskningsinstitutioner. Disse regler og normer er vigtige at kende både for forskere og for dem, der administrerer, finansierer eller på anden måde understøtter forskningen. Bl.a. kan overtrædelser få alvorlige karrieremæssige konsekvenser for forskere. Og at håndtere sager om mulige brud på videnskabsetiske normer spiller en central rolle på forskningsinstitutionerne.
De forskningsetiske normer er for manges vedkommende abstrakte og skønsmæssige, og de kan skabe tvivl i mange henseender. Både for forskere institutioner er det derfor vigtigt, at man har et præcist billede af, hvad de går ud på, og hvor man kan slå tingene op, hvis man er i tvivl.
Kurset her giver et grundlæggende overblik over de juridiske regler og etiske normer, der regulerer forskning ved danske offentlige forskningsinstitutioner.
På kurset fokuserer vi på:
- Hvilke juridiske regler og videnskabsetiske normer gælder for forskning ved offentlige danske forskningsinstitutioner, og hvor finder man dem?
- Videnskabsetiske normer om forskningsplanlægning
- Krav om ærlighed i forskning
- Plagiat og god citatskik
- Forskningssamarbejder
- Interessekonflikter og inhabilitet
- Forskernes og institutionernes ansvar og roller på området
- Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle, der gerne vil vide mere om de emner, der er nævnt ovenfor, herunder forskere og ansatte inden for forskningssektoren, sagsbehandlere, tillidsrepræsentanter, named persons m.fl.
Undervisere
Professor Clement Petersen og professor Morten Rosenmeier. Vi er henholdsvis juridisk konsulent og formand for UBVA. Til daglig arbejder vi på Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, hvor vi bl.a. fungerer som særligt udpegede personer til understøttelse af god videnskabelig praksis (named persons).
Kursusmateriale
Bliver tilsendt inden kurset.
Pris
Det er gratis at deltage på kurset.
Tid, sted og tilmelding
Der afholdes 2 kurser i 2026:
Fredag den 13. marts 2026 - Tilmeld dig kurset her.
Fredag den 11. september 2026 - Tilmeld dig kurset her.
Sted: Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K.
Tidspunkt: kl. 9.00-16.00.