Bemærk! Denne artikel omtaler “videnskabelig uredelighed” efter de indtil 1. juli 2017 gældende regler. For en omtale af de nugældende regler henvises til artiklen om videnskabelig uredelighed.
Videnskabelig uredelighed er i forskningsrådsloven defineret således, jf. § 2, nr. 3, i forskningsrådsloven:
”Forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater.”
-
Videnskabelig uredelighed forudsætter således et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, som skal være begået forsætligt eller groft uagtsomt.
Definitionens tre hovedeksempler på videnskabelig uredelighed – forfalskning, fabrikering og plagiering – anvendes også internationalt og betegnes ofte ”FFP”. Videnskabelig uredelighed er ikke begrænset hertil.
Sager om videnskabelig uredelighed, der har betydning for dansk forskning, kan behandles af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).
En historisk gennemgang af uredelighedsbegrebet i Danmark kan bl.a. findes i UVVU-afgørelse af 18. december 2013 om billedmanipulation (sag nr. 1), jf. pkt. 7.1.
I Østre Landsrets dom af 18. februar 2015 (Klarlund-sagen) anfører retten bl.a. følgende om uredelighedsbegrebet:
“På denne baggrund finder landsretten, at området for videnskabelig uredelighed siden 1992 har været karakteriseret ved en bevidst – eller ved en hertil grænsende grov uagtsomhed – tilsidesættelse af grundlæggende krav til videnskabelig forskning. Landsretten finder på samme baggrund endvidere, at området for videnskabelig uredelighed omfatter tilfælde, hvor det med fornøden klarhed må kunne lægges til grund, at den pågældende forsker handlede bevidst eller groft uagtsomt i forbindelse med at forfalske eller forvride det videnskabelige budskab. Den alvorlige skadevirkning, der påføres en videnskabelig forskers omdømme og dermed blandt andet forskerens fremtidige forskningsmuligheder, såfremt forskeren findes at have handlet videnskabeligt uredeligt, taler efter landsrettens opfattelse tilsvarende herfor. I samme retning peger forarbejderne til § 2, nr. 3, i lov om forsknings-rådgivning m.v., som ændret ved lov nr. 552 af 17. juni 2008, hvor der henvises til, at den foreslåede ordning lægger sig op ad den tilsvarende norske model, jf. herved det anførte ovenfor under Retsgrundlaget om § 5 i den norske forskningsetikklov og bemærkningerne hertil. Det fremgår af bemærkningerne blandt andet, at der “stilles strenge krav til skyld for at utvalget skal kunne legge til grunn at det foreligger uredelighet”.”
-
Østre Landsret fremhæver i samme dom, at det er det for tiden for afgivelsen eller publiceringen af en artikel gældende uredelighedsbegreb, der skal anvendes.
En tilsvarende opfattelse er lagt til grund i Vestre Landsrets dom af 30. marts 2016 i Helmuth Nyborg-sagen.
Videnskabelig uredelighed omfatter blandt andet følgende, jf. § 2 i UVVU-bekendtgørelsen:
Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data
Se fra nyere praksis:
Se fra nyere praksis:
Om plagiering henvises til artiklen om plagiat.
Se fra nyere praksis:
Se også artiklerne om publicering og om formidling og ytringsfrihed.
Om forfatteres ansvar for overholdelse af god videnskabelig praksis, se artiklen om forfatterskab.