Når flere forskere og/eller forskningsenheder arbejder sammen om et forskningsprojekt, er der en række forhold, som bør overvejes nøje, og som det ofte vil være en fordel at indgå en formel aftale om ved indledningen af forskningsprojektet. Det gælder ikke mindst, når erhvervslivet, offentlige myndigheder, organisationer og lign. deltager i samarbejdet.
Nedenfor omtales en række forhold, som det normalt vil være en fordel at få skabt klarhed om i et forskningssamarbejde. På siden om rekvireret forskning kan du læse mere om de særlige spørgsmål, som opstår, når erhvervslivet eller offentlige myndigheder rekvirerer forsknings-, analyse- og rådgivningsydelser fra universiteterne, herunder i form af forskningsbaseret myndighedsbetjening. På siden om aftaler om forskningssamarbejder kan du finde links til en række af de standardaftaler, der benyttes på området.
Forskningsprojektet vil tilvejebringe nye forskningsdata og forskningsresultater (ofte benævnt ”forgrundsviden”), som kan have interesse for både forskningsprojektets deltagere og andre. Det bør altid afklares på forhånd, hvilke rettigheder deltagerne får hertil.
Hvis forskningsprojektet angår opfindelser eller frembringelser, der kan patent- eller brugsmodelbeskyttes, skal dette overvejes nærmere. Se hvem ejer forskningen.
Forskningsprojektets deltagere stiller typisk deres viden til rådighed for forskningsprojektet. Det bør overvejes, hvilke rettigheder der består til denne eksisterende viden (der ofte benævnes ”baggrundsviden”).
Eksempler på rettighedsaftaler kan finde på siden om aftaler om forskningssamarbejder .
Vigtigheden af aftaler om rettigheder i forskningssamarbejdet blev belyst i en række indlæg på UBVA-symposium 2016:
En eller flere deltagere kan have en interesse i at pålægge de øvrige deltagere en pligt til at hemmeligholde forgrunds- og/eller baggrundsviden.
Den enkelte forskningsinstitution har ofte en bestemt politik for, hvilke former for fortrolighedsforpligtelser, der kan accepteres.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man også som forsker kan blive pålagt vidnepligt om de forhold, som man forsker i. Dette kan give anledning til overvejelser i forhold til kilder, som gerne vil være anonyme, fx fordi de overtræder lovgivningen.
Herom kan der bl.a. henvises til følgende notat til Folketinget: http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/reu/spm/813/svar/634511/700347.pdf
Se herved artiklerne om publicering og om formidling og ytringsfrihed.
Skal deltagernes mulighed for at deltage i andre konkurrerende projekter begrænses eller reguleres
Aftalen kan med fordel eksplicit forholde sig til, hvordan det sikres, at forskningsprojektet gennemføres i overensstemmelse med god videnskabelig praksis.
Det kan være hensigtsmæssigt at opnå enighed om, hvad der ser, hvis en eller flere deltagere ikke lever op til deres forpligtelser i forskningssamarbejdet. Det gælder også i forhold til eventuelle overtrædelser af god videnskabelig praksis og egentlig uredelighed.
Det kan være hensigtsmæssigt at fastlægge en formel procedure for håndtering af konflikter i forskningssamarbejdet. Man kan fx inddrage respekterede kolleger eller (hvis muligt) en særligt udpeget person til at bistå. Retlige tvister – fx om et forhold, der hævdes at kunne påføre en deltager et erstatningsansvar – kan afgøres af domstolene, medmindre der indgås en voldgiftsaftale.
I større projekter kan det være hensigtsmæssigt også at overveje deltagernes juridiske ansvar for fejl og misligholdelse.