Akademisk frihed (“academic freedom”) anvendes som en generel betegnelse for den frihed, som navnlig universiteter, deres ansatte og studerende har til at søge efter og formidle viden uden indblanding fra andre. Den har betydning for både forskning, undervisning og formidling.
Ved formidling forstås her forskeres udveksling af viden og kompetencer med det omgivende samfund, herunder ved deltagelse i den offentlige debat. Formidling kan bl.a. ske gennem artikler, anmeldelser, kronikker og læserbreve i aviser, bøger der formidler viden til at bredt publikum af ikke-fagfolk, deltagelse i radio- og tv-udsendelser samt undervisning til et bredt publikum af ikke-fagfolk på fx folkeuniversiteter og aftenskoler.
Forskere har i denne forbindels ...
Hvad er forskningsfrihed? En del af den akademiske frihed Forskningsfrihed anvendes navnlig til at beskrive forskeres frihed til at vælge forskningsemne, stille spørgsmål, vælge materiale og metoder til at finde svar, samt offentligt at fremlægge hypoteser, resultater og ræsonnementer
Interessekonflikter opstår, når forfattere eller deres institutioner samt bedømmere eller redaktører har finansielle eller personlige interesser, som uhensigtsmæssigt kan influere på vedkommendes dømmekraft. Sådanne finansielle interesser kan fx skyldes økonomisk eller anden væsentlig støtte til det konkrete forskningsprojekt, forskerens bijob (fx som ansat eller konsulent) eller forskerens private ejerinteresser (fx aktier eller patentrettigheder), mens personlige interesser fx kan skyld ...